fredag den 22. februar 2013

Enzymer

Sucrase
Sucrase er et enzym, der katalyserer processen hvor fructose og glucose bliver til saccharose.
Enzymet fikserer fructose og glucose, så OH-grupperne sidder overfor hinanden. Derefter sker en ændring i proteinets tertiære struktur, der resulterer i, at de to substrater presses sammen, og vand fraspaltes.
Enzymet tilhører enzymgruppen hydrolaser, da det spalter bindingerne i molekylet, der brydes ved optagelse af vand.
Sucrases pH- og temperaturoptimum er en pH-værdi på 2,0 og en temperatur på 37 C. Hvilket betyder at katalyseringen foregår hurtigst ved 37 C og pH 2,0.

Figur, som viser processen som sucrase katalyserer
Figuren viser processen som sucrase katalyserer













Kilder:

  • https://www.msu.edu/~zatkoffj/rd/sucrose.html
  • Gasbjerg, Peder K. Gunnar Søgaard Jensen, Anette Balle Sørensen: Bioteknologi - en basisbog, systime 2011
  • http://bio1151.nicerweb.com/Locked/media/ch05/enzyme.html

DNA-ligase

DNA ligase er en bestemt type enzym, der går ind under kategorien ligaser.
DNA ligaser står blandt andet for at danne kovalante bindinger mellem fx to DNA-strenge.
Dannelsen af kovalente bindinger kræver energi - ligaser der katalyserer denne proces har altså brug for at få energi tilført - Dette opnås ved at ligaser samtidig med at de danner bindingen spalter fx ATP, der har nogle meget energiholdige bindinger. Energien overføres således fra den ene delproces til den anden.

Der findes fire forskellige DNA-ligaser, der er navngivet DNA ligase I-IV.
De forskellige DNA-ligase enzymer varetager lidt forskellige opgaver og har en variation i virkeområde.
Men helt overordnet set, så står DNA-ligaserne for udførelsen af følgende opgaver:
Sammenkoble Okazaki fragmenter.
Reparerer nukleotidbindinger.
Danne nye nukleotidbindinger.

PH-AFHÆNGIGHED
Da DNA-ligase ligesom de fleste andre enzymer er opbygget af protein, så er enzymets funktion sårbart overfor forskellige faktorer, der kan påvirke proteiner.
Som to vigtige faktorer kan nævnes pH og temperatur.

Det er sådan, at pH og temperatur kan påvirke enzymaktiviteten i både positiv og negativ retning.
pH har betydning idet at ladningen (pH) i enzymets omgivelser kan påvirke de ladede aminosyrer i enzymets proteindel. Hvis pH er for surt eller for basisk, så fungerer enzymet ikke fordi det aktive center/bindingsstedets form er ændret for meget til at substratet kan bindes.
Da pH kan påvirke de ladede aminosyrer i proteindelen og derved ændre proteinets tertiære struktur, er det naturligt, at enzymet kun fungerer ved bestemte pH-værdier - da det kun er her at det aktive center har den rigtige form.
Den pH der tillader at enzymet har den optimale form og derfor kan fungere optimalt og med maksimal hastighed kaldes enzymets pH-optimum.

TEMPERATUR-AFHÆNGIGHED
Temperatur har også en stor betydning for enzymers funktion.
Ligesom ved pH har de forskellige enzymer også deres eget temperatur -optimum, som er den temperatur, hvor enzymet fungere bedst.

Hvis temperaturen bliver for høj brydes bindingerne imellem aminosyrerne i proteinet, og enzymet mister derfor dets form og derfor også dets funktion.
Ved kolde temperaturer er den intermolekylære energi ikke høj nok til at substraterne kan bindes til enzymernes aktive center, og funktionen er derfor nedsat.

ANDRE BETYDENDE FAKTORER
Ud over temperatur og pH, der under et kan betegnes som enzymets miljø, så har til stedeværelsen af forskellige stoffer, der fungerer som cofaktorer, hæmmere eller aktivatorer, også betydning for enzymets funktion.

Hvis der af forskellige årsager ikke er den nødvendige cofaktor til stede, så kan enzymet heller ikke fungerer. Da enzymets form og derved også formen af det aktive center ændres når cofaktoren bindes, så er enzymet også ufunktionelt, når der ikke er cofaktorer til stede.

Nogle enzymer har også brug for en aktivator for at kunne fungere. En aktivator fungere efter samme princip som cofaktoren - når stoffet bindes ændres enzymets form.
Hvis der ikke er aktivatorer ikke er til stede, så kan enzymet altså ikke fungere optimalt, og funktionen er derfor også stærk nedsat.

Enzymer kan også blive påvirket af stoffer, der fungere som hæmmere. Når et sådant stof bindes til enzymet ændrer dette form. Men denne gang ændres formen væk fra det optimale, og enzymets funktion bliver derfor hæmmet af stoffets tilstedeværelse. Andre hæmmere "optager" substratets plads, og derved hæmmes reaktionen.

KILDER
Bog: Bioteknologi -En basisbog af Peder K. Gasbjerg, Gunnar Søgaard Jensen, Annette Balle Sørensen.
Internet: Den Store Danske http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Biokemi_og_molekylærbiologi/Biokemi/ligaser

Af Ditte Thaysen, Andrea Brusgaard Jørgsensen, Rikke Behrens Krogh, Julie Marie Erlang


Ptyalin


Ptyalin

Ptyalin også kaldet, spytamylase, er et enzym som findes i spyt. Ptyalin hjælper med at fordøje den mad vi spiser. Dets funktion er at nedbryde kulhydrater, især stivelse. Ptyalin nedbryder den upløselige stivelse, eksempelvis i form af de fødevarer vi indtager, og derved nedbrydes det i mindre dele. Stivelser findes bl.a. i brød, ris, pasta, kartofler, majs og hvede. Efter stivelserne forlader det munden, og ind i maven, hvor ptyalin bliver ødelagt af mavesyre. De resterende stivelser forbliver ikke i maven længe nok til at blive nedbrudt. Det er derfor vigitgt, at tygge stivelserne grundigt og tage tid om det. Jo mere grundigt man tygger sine stivelser, jo hurtigere kan ptyalin nedbryde dem.
De enzymer, der er involeret i fødevarer nedbrydning og fordøjelsesprocessen tilhører enzymgruppen hydrolaser. Derved tilhører ptyalin enzymgruppen hydrolaser.

Ptyalin fungerer bedst ved den menneskelige kropstempratur 37 grader. Dette er vigtigt, for hvis vi har feber, falder eller stiger kroppens temepratur, og derved vil ptyalin ikke kunne yde det optimale, da forholdene ændres.

Enzymer er stoffer, der bidrager til at fremskynde kemiske reaktioner. Vores spyt hjælper enzymerne til at foretage hurtigere reaktioner, i form af en hurtigere nedbrydning af den mad vi indtager.
Ptyalin’s pH-optimum ligger på 6,9. pH-optimum betyder, at det er der hvor hastigheden er maksimal. Dette sker i munden, hvor pH-værdien er passende, men ændres når maden ender i maven. Her er pH-værdien alt for lav til at ptyalin kan fungere. Maden og ptyalin bliver videre blandet i tyndtarmen, hvor pH-værdien stiger igen, og her kan ptyalin fuldføre sin del af fordøjelsen af stivelse.




Den tertiære struktur af ptyalin.
http://da.wikipedia.org/wiki/Ptyalin

Kilder:
http://www.livestrong.com/article/517512-digestive-importance-of-ptyalin/
http://www.wisegeek.org/what-is-ptyalin.htm
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Fysiologi/ptyalin

Af: Camilla, Cecilie, Anna og Josephine

onsdag den 20. februar 2013

Enzymer
Vi har valgt enzymet hexokinase, som er gruppespecifikke. Det betyder, at de kan katalysere processer der indvolverer den samme kemiske gruppe.Hexokinase sætter phospatgrupper sammen på fx. glucose og andre kuldhydrater.
Enzymer bliver påvirket af pH-værdien på den måde, at pH-værdien ændrer enzymets hastighed. De sure og de basiske aminosyrer ændrer ladningen afhænig af pH-værdien i opløsningen. Der hvor enzymets pH-værdi's hastighed er maksimal, kaldes enzymets pH-optimum. Men de bliver også påvirket af temperaturen. Jo højere temperatur, jo lavere hastighed. Når enzymet når en hvis temperatur, denaturerer det, hvilket betyder at deres rumlige (tertiære) struktur går i stykker, og de mister evnen til at binde substratet og fremme dets omdannelse. Det punkt hvor temperaturen giver enzymet dens højste hastighed, kaldes temperaturoptimum.

Kilde: Sørensen, Annette Balle - Jensen, Gunnar Søgaard - Gasbjerg, Peder K, Bioteknologi - en basisbog, Systime.

Lavet af: Ditte K, Jennifer, Aviaja, Naphatson og Jane.

Lipase


Enzymer – lipase

Lipase er et fordøjelsesenzym. Enzymet lipase kendes bl.a. fra vaksepulveret Bio-tex, hvor det opløser fedtholdige pletter fra stegefedt, smør, olie, dressing og læbestift.

Lipase tilhører enzymgruppen hydrolaser, som katalyserer spaltningen af bindinger. Via optagelse af vandmolekyler er det muligt at bryde disse bindinger. Enzymet produceres i bugspytkirtlen og udskilles fra tyndtarmen, hvor det nedbryder fedtstoffer, de nedbrydes dernæst til fedtsyre og glucerol.

Ved 37 grader celsius, altså normal kropstemperatur, fungerer lipase bedst. Det er også derfor, kroppen ikke kan virke optimalt, hvis vi er ramt af feber. Den pH-værdi hvorved hastigheden er maksimal kaldes enzymets pH-optimum. Lipases pH-optimum ligger på mellem 4-5 i maven, hvorimod pH-optimumet er 8 i bugspytkirtlen.

Figur 1. Den tertiære struktur af fordøjelsesenzymet lipase. Kilde: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/b/b2/Lipase_PLRP2.png/200px-Lipase_PLRP2.png
Kilder
Bog: "Bioteknologi -en basisbog" af Peder K. Gasbjerg, Gunnar Søgaard Jensen og Annette Balle Sørensen.
Web-site:
 
 
 
Uarbejdet af: Charlotte, Mette, Sandra og Anne Christine


                                                                                                                        

Enzymet Sucrase




Enzymet Sucrase

Sucrase kan omdanne fructose og glucose til sucrose. Sucrase er med til at fremme hastigheden af den biologiske process. Ved omdannelsen til sucrose fraspaltes vand. Dette betyder, at sucrase tilhører enzymgruppen hydrolaser.

Dette kan ske i menneskekroppen, når vi indtager sukker. Processen kan nemlig gå begge veje. Menneskekroppens trives bedst omkring 37 grader, så derfor må Sucrase også fungere optimalt omkring denne temperatur. Kroppen har ikke godt af at have for høj feber eller blive nedkølet, så hvis dette sker vil forholdene ikke være optimale for sucrase. Den biologiske process vil derfor blive langsommere i stedet for hurtigere. 

PH-værdien har også betydning for hastigheden af den biologiske process. PH optimummet for Sucrase er 2 (http://terms.steadyhealth.com/Sucrase).

Den biologiske process kan ske begge veje. Her ses den modsatte reaktion af det, vi har beskrevet.

Jonas, Signe, Signe, Bolette og Troels

mandag den 17. december 2012

23andme's metode

Formålet med denne gentest er at undersøge genomet for mulige genetiske sygdomme. Dette kan gøres vha. en DNA-chip, som det er tilfældet på denne hjemmeside.

Når firmaet modtager kundens spyt, bliver DNA'et oprenset og amplificeret. Amplificeringen (mangfoldiggørelse) sker ved hjælp af PCR-metoden. PCR-metoden fungerer således, at den dobbelte DNA streng opvarmes, indtil hydrogen-bindingerne brydes. Derefter dannes en komplementær streng vha. en primer og DNA polymerase. Dette gør, at der skabes nok DNA til genotypebestemmelsen.

Med en DNA-chip kan man finde mutationer i gener, se hvor generne er aktive, sekvensbestemme eller som i dette tilfælde teste for sygdomme. I DNA-chippen, som også kaldes en mickroarray, ligger der i forvejen komplementære DNA-strenge, som indeholder henholdsvis unormale og normale gener, desuden er der kontrolbrønde for at tjekke om forsøget er lykkes. Det næste trin for 23andme er at mærke kundens DNA med et flouriserende stof, det vil komme til udtryk hvis kundens DNA basebarrer med det komplementære DNA i brøndene. DNA'et tilsættes brøndene, når der kommer et farveudslag vil det enten være i brønden med det normale eller unormale gen, dette forudsættes af, at forsøget er korrekt udført.

En fordel ved 23andme er at de kan teste mange sygdomme ved kun en proces, da deres chip inderholder en million brønde.


Udarbejdet af: Charlotte, Ditte K, Sandra, Bolette og AC